Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

For elever

Rart, at der altid er nogen, man kan snakke med.
Andreas, elev

Søstjerneskolens 5 arme:

Plads og ro!

Du kan både være sammen med andre og alene, når du har brug for det. Du vil dele rum med en anden elev og kan indrette din del lige som du ønsker det! Dit rum er dit fristed og der hvor du kan sidde og være kreativ, læse, slappe af, høre musik – kort sagt, lige det, du har brug for!

Det godt må være sjovt at blive klog!

Undervisning behøver ikke at være kedeligt eller dumt! Man skal have det godt, når man lærer! Måske lærer du bedst ved at være kreativ? På computeren? Ved at være ude i naturen? Eller når du bevæger dig imens? Sammen finder vi den måde, der passer allerbedst til dig så du kan blive klog – mens du er glad! Nogle gange vil du blive undervist alene – andre gange med 2 eller 3 andre elever.

Du er eksperten i at være dig!

Derfor vil du altid opleve, at du bliver lyttet til og taget alvorligt i dine tanker, ønsker og behov. Det er vores fineste opgave at passe på dig og sørge for, at du får en god skoledag – hver dag! Sammen kan vi finde løsninger på det, der kan være svært og hjælpe dig til at blive endnu gladere, spise bedre, blive mindre bange, blive klogere – eller hvad du nu har brug for hjælp til!

Dejlig mad 

Der bliver lavet varm mad på skolen hver dag, som du kan spise. Hvis der er noget du ikke kan lide eller hvis der er noget specielt, som du gerne vil have, har du din helt egen plads i køkkenet, hvor din mad kan ligge.

Sjove værksteder og aktiviteter

På Søstjerneskolen kan vi godt lide at lave sjove og hyggelige ting, man bliver glad af. Det kan fx være at lave krea, spille musik, rollespil, lege i multirummet, tage på ture, lave sport og meget andet! Når vi nærmer os en højtid eller tradition laver vi værksteder som fx påskeværksted, fastelavnsværksted, juleværksted og halloweenværksted. Det plejer at være rigtigt hyggeligt!

Hør Søstjernesangen her: